fødselsdag-flag-tvilling-glad-bror-søster

Månedsfotografering af tvillingernes 1. år

Månedsfotografering når det er bedst!

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at fotografere disse to dejlige babyer hver mdr. et helt år. Sidste dag var i dag, de kom på besøg til det 12. shoot. Jeg er sgu lidt trist over ikke at skulle se de skønne spradebasser så ofte mere. Krydser fingre for de kommer forbi studiet igen engang.

Månedsfotograferingen har været super simpel for mig. Man skulle ikke tro det, eftersom det er tvillinger, jeg havde med at gøre, men Line, tvillingernes mor, havde en plan om hver foto. Jeg skulle bare koncentrere mig om at skyde billederne og få børnene til at grine 🙂 Det lykkes ikke hver gang. Sådan er det jo med børn. Nogle gange er de sultne, trætte eller bare ikke oplagte. Alligevel synes jeg vi har formået, de gange, at få nogle gode skud i kassen.

IMG_1913
Der har været nogle mdr. også, hvor det har været nødvendigt at tage billeder af børnene hver især, da tvillingerne ikke altid har villet sidde tæt sammen. Man kan ikke altid få det som planlagt, men så indordner vi os. Det er og bliver på børnenes præmisser, når der skal fotograferes. Hvis ikke de gider lige det øjeblik, der skydes billeder, må vi sørge for de gider, ved at gøre noget andet. Vi er begge (Line og jeg) blevet tilfredse med resultatet hver gang, på trods af den udfordring.

En ting jeg har ELSKET ved at fotografere tvillingerne er, at jeg efter hver aflevering af billeder, er blevet rost til skyerne. Line har ikke holdt igen med at booste min fotograf-selvtillid. Hvem kan ikke li´en go omgang ros sin vej? Jeg klager i hvert fald ikke over det 😀

Derudover har der altid været super god stemning. Men det kan heller ikke lade sig gøre, andet, når de to sødeste babyer har indtaget studiet.

Jeg ønsker Freja og Felix stort tillykke med 1 års fødselsdagen og god vind fremover. Jeg håber ikke det er sidste gang jeg har fået lov at fotografere de to ballademagere.

 

Jeg har vedlagt nogle af månedsbillederne herunder

IMG_0164shlille 1 mdr

IMG_2192lille 3 mdr

IMG_7244shlille 4 mdr

IMG_0066lille 5 mdr

5lille6 mdr

I kan se priserne for månedsfotografering på hjemmesiden under fanen “priser”.

Kommentarer

kommentarer