closeup-canon-kamera-lense

Kamera nørd

Første gang jeg havde et kamera i hånden, var i 6. klasse. Vi var på studietur til Bornholm og jeg skulle selvfølgelig have et kamera med. De andre havde det nyeste og moderne teknik med, mens jeg havde min fars gamle analogkamera med. Det betød, jeg fik taget nogle billeder der udstrålede kvalitet i højklasse. Nok så kameraet ikke nyt og fancy ud, men holy moly.. Det ku´virkelig skyde billeder i topklasse!

Det var på denne her tur, jeg fik øjnene op for fotografiet. Jeg vidste rigtignok ikke om billederne ville blive flotte, men jeg nød at kaste mig rundt forskellige steder og fange de vinkler, de andre ikke havde set. Jeg gik ind i det med en ny-opdaget intens interesse! Set udefra, har jeg uden tvivl set ekstrem nørdet ud. Men nørd eller ej, det her fotografering var en leg for mig.

Sådan har jeg det også i dag. Om det er fordi min hjerne ikke har udviklet sig ret meget siden, eller det handler om, at jeg har formået at beholde mit indre legebarn, kan jeg ikke svare på. Jeg ved bare, at jeg elsker at fotografere, så derfor gør jeg det.

Så når jeg ser gamle kameraer, bliver jeg nostalgisk. Jeg kommer automatisk til at tænke på dengang jeg opdagede fotograferingen og får et smil på læben. Jeg har erhvervet mig et par stykker af dem selv. Bl.a. kameraet øverst på siden, som er det jeg brugte i 6. klasse. Det andet kamera, jeg vil vise jer, er et min svigermor havde. Haps! Det er virkelig smukt. Bliver fascineret af detaljerne på det. Er klar over det er de færreste det kan interessere lige så meget som mig, men vil alligevel dele det med jer.

Nok er disse gamle analogkameraer fine. Jeg er dog alligevel glad for, at udviklingen har gjort det muligt at se sit skud med det samme. Jeg skyder kun med digital spejlreflekskamera nu. Med det har jeg taget lidt flere billeder af det smukke gamle teknik.

IMG_0008 IMG_0012 IMG_0005 IMG_0009

 

Kommentarer

kommentarer